skip to Main Content

Farven lilla – Årets farve “Ultra Violet”

Du er ikke ved at blive skør og det er ikke noget tilfælde hvis du pludselig ser farven lilla overalt hvor du bevæger dig. Hvert år i december annoncerer Pantone nemlig hvilken farve de mener bliver toneangivende for året der kommer og i år faldt valget på farven “Ultra Violet”.

Pantone er et verdensomspændende firma der systematiserer og standardiserer farver i et universalt farvesprog hvor hver farve og tone bliver udtrykt via et tal. Pantone producerer forskellige systemer af farver til brug i blandt andet reklame–, interiør–, mode–, restaurationsbranchen samt medicinalindustrien.

Firmaet blev grundlagt af Lawrence Herbert i slut halvtredserne. Lawrence havde arbejdet som print– og farveansvarlig for et trykkeri i New York og følte han manglede et redskab der kunne sikre ensartedhed i de farver der blev brugt i produktionen. Han udviklede derfor sit første system af farver til netop dette formål og Pantone er sidenhen blevet den førende autoritet for farvesprog og præcis farvekommunikation.

Under firmaet hører også Pantone Color Institute der blandt andet rådgiver om farvetrends. Pantone Color Institute nedsætter hvert år en kommision der skal registrere hvilke farver der ser ud til at trende på tværs af forskellige lande, kulturer og brancher. På baggrund af deres resultater udnævnes årets farve der for 2018 altså blev Pantone 18-3838 også kendt som “Ultra Violet”.

Prince har faktisk sin egen farve hos Pantone, den hedder “Love Symbol #2”. Pretty cool.

Leatrice Eiseman, der er administrende direktør for Pantone Color Institute, siger om farven:

It communicates originality, ingenuity and visionary thinking. It’s a provocative and thoughtful purple shade that embodies individuality and spirituality. It’s also the most complex of all colors because it takes two shades that are seemingly diametrically opposed — blue and red — and brings them together to create something new.

Hvad tænker du? Er det yay or nay? Jeg er ikke helt oppe at ringe og føler mig ret done med den, men lur mig om den ikke får sig sneget ind et eller andet sted i løbet af året. Vi får se.

Om Milene

Det er mig der er forfatter her på bloggen, hvor jeg deler ud af min viden om hvordan du skaber bedre og smukkere digitalt design.

Udover mit arbejde i Digital Tales har jeg to webshops Viola Brun og Milene Rose Holm hvor jeg sælger mine illustrationer og malerier.

Awsome online kursus

WordPress (web)design kursus

Er du klar til at blive webdesigner og lære WordPress at kende som en pro?

Back To Top

Skriv dig på ventelisten


Yay! Du er nu skrevet på venteliste til kurset og vil modtage en mail fra mig når jeg åbner for tilmeldinger.