skip to Main Content

Tricks til at indrette dit soveværelse, så du får en god nats søvn

soveværelse

Anbefalingen om, hvor vigtigt det er at få 7-9 timers søvn hver nat, er efterhånden en viden, som nærmest vi alle bærer rundt på. Der er rigtig mange gode grunde til at sove ordentligt og længe, men alligevel har mange af os svært ved at få tilstrækkeligt med søvn, da vi lever i en travl hverdag med mange distraktioner. Derfor kan det være vigtigt at indrette soveværelset, så det skaber de bedst mulige rammer for en god nats søvn.

Gør dit soveværelse mørkt

Først og fremmest skal du holde dit soveværelse mørkt, da søvnhormonet melatonin fremmes i mørke. Det er en biologisk- og kemiskproces, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Mange af os kender oplevelsen af trætheden der sænker sig, når man sidder i biografen og de skruer ned for lyset. Det er der samme der sker, når man bliver søvnig i nattens mulm og mørke. Derfor er det vigtigt med nogle gode gardiner til at dække for vinduerne, så du lukker mindst muligt lys ind. Her er mørklægningsgardiner specielt gode, da almindelige gardiner ofte ikke er stærke nok, til at holde lyset fra morgensolen og sommersolen på ude.

Sov godt med en elevationsseng 

Noget andet er, hvordan vi ligger. Hvis man vil sove godt, så skal man også have en god seng. Ligesom det kan være svært at falde i søvn i et bil- eller flysæde, når man er ude at rejse, selvom klokken er 03 om natten, så kan det også være svære at falde i søvn, hvis din seng ikke er god nok. En løsning til dette problem, kan være at anskaffe sig en elevationsseng til soveværelset. Med en elevationsseng, kan du hæve og sænke både fodenden og hovedenden, så sengen skaber de mest gunstige rammer for din krop til at falde til ro. Mange forbinder nok en elevationsseng med ældre mennesker, men en god søvn er for alle. Derudover kan elevations funktionen også hjælpe med at mindske snorken, samt med at beskytte din ryg med en god holdning, hvis du eksempelvis har en computer eller mobil/tablet med i sengen.

Læg teknologi væk

Et sidste trick er at få al forstyrrende elektronik ud af soveværelset eller i det mindste væk fra sengen, når du skal sove. Mobiler kan være meget distraherende for din søvn, da de kan være svære at lægge væk. Derudover kan blålyset fra skærme mindske din melatoninproduktion, som igen gør det sværere at falde i søvn, så prøv at holde skærme ude af dit soveværelse.

Back To Top