skip to Main Content

Jeg er meget glad for mine kunder
de er heldigvis også glade for mig.

Kunderne siger

Ann Bjerre – Pilgrimsvandringer

En anerkendelse fra hjertet til Milene fra Digital Tales.

Milene har en eminent evne til at afdække behov og ønsker – ja, hun opfanger selv ikke bevidste behov. Med sin skarpe sans for æstetik og kunstneriske flair transformerer Milene “informationerne”og kreerer en dyb personlig hjemmeside.

Milene er dybt professionel og hendes håndplukkede samarbejdspartnere ligeså.

Jeg anbefaler på det varmeste Milene fra Digital Tales.

– Ann Bjerre, Rejseleder og rådgiver

Mette & Martin Rejser

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Milene på flere projekter, så vi var ikke i tvivl om, at hun skulle være vores kreative indspark, da vi skulle give vores rejseblog en make-over.

Samarbejdet var fra begyndelsen en berigende proces, da Milene både ramte og forstod vores visuelle ønsker, men også kom med ny inspiration, der gav vores WP-tema et unikt og helstøbt look med smukke fonte, farver og logo.

Derudover gjorde hun det efterfølgende nemt for os selv at fortsætte og implementere den smukke styling ved at give os WP-tips og en brugbar pakke med grafiske elementer, så vi ikke gik i stå med udviklingen af bloggen.

Vi kan på det varmeste anbefale Milene til alle, der drømmer om at få hjælp til skabe og finde en visuel identitet.

– Mette Christina König, Journalist og blogger

Malene Smith Hertz – Vinuddannelse

I 2016 fik vi behov for en hjemmeside til vores virksomhed vinuddannelse.dk. I den forbindelse fik jeg anbefalet at tage kontakt til Digital Tales.

Som ny virksomhed er tid ofte en udfordring, og derfor lagde vi i valget af leverandør stor vægt på at kommunikationen og processerne blev så effektive som overhovedet muligt. Vi udarbejdede en kravspecifikation og et first draft til det skrevne indhold.

Her udviste Milene en stor styrke. På ganske få timer havde hun ikke bare forstået, men også bearbejdet det oplæg vi havde udarbejdet. På en professionel og kompetent måde fik vi rådgivning omkring need to have and nice to have og efter en lille uges tid lå første draft på hjemmesiden klar.

Æstetikken og udtrykket heri levede fuldt ud op til vores forventninger. Siden har vi ved smårettelser haft løbende dialog. Altid hurtig og effektiv med tilfredsstillende resultat til følge.

Skulle jeg fremhæve tre ting ved Digital Tales er det; effektivitet, æstetisk løsning samt en god evne til at sætte sig ind i kundens kunder.

– Malene Smidt Hertz, Founder vinuddannelse.dk

Rose Maimonide

Milene er en webdesigner i en klasse for sig!

Jeg kender ingen andre, som besidder hendes originale og intuitive sans for at skabe et æstetisk univers, der matcher hver enkelt af hendes meget forskellige kunder. Milene arbejder topprofessionelt på alle planer og i alle dele af processen.

Hun har min allervarmeste anbefaling.

– Rose Maimonide, forfatter og rådgiver

Christine Eilvig

Jeg har arbejdet med Milene i flere år nu, og hun har gentagne gange taget mit visuelle udtryk til nye højder.

Milenes æstetik og perfektionisme kombineret med en professionel hurtighed er noget jeg sætter stor pris på.

– Christine Eilvig, Spirituel Mentor

ViSSEVASSE

I forbindelse med at vi skulle have nyt design på vores webshop, kontaktede jeg Milene. Jeg følte mig straks i trygge hænder!

Hele forløbet fra første indledende samtale, til levering af mockups der visuelt illustrerede vores nye look, og senere møder med bureauet der har kodet vores side, har være smidigt og altid i en god uformel tone.

At finde en person der har et æstetisk øje, som kan tænke købsprocess og tekniske detaljer ind i layoutet er ikke nemt. Jeg har været meget begejstret for Milenes arbejde, og vil til hver en tid bruge hendes ekspertise igen.

Vi sælger et visuelt produkt, og det er derfor vigtigt at layoutet på webshoppen er enkelt og inspirerende, så produkterne kan tale for sig selv. Samtidig havde jeg ønske om at funktionaliteten og brugervenligheden var i højsædet.

Varmeste anbefalinger herfra.

– Dorthe Mathisen, ViSSEVASSE

Back To Top